Metakognitiv terapi
Angst
Tankerne starter ofte med "hvad nu hvis…" og ender med katastrofer, der endnu ikke er sket. Kroppen er urolig, søvnen er dårlig, og bekymringerne har taget over. Det er muligt at få kontrollen tilbage.
Angst er både en følelse og en lidelse
Angst er en følelse, vi alle kender, og som er naturlig. Men angst er også betegnelsen for en lidelse, der kan blive invaliderende og gå ud over livskvaliteten.
Ifølge Psykiatrifonden er angst en af de mest udbredte psykiske lidelser, og omkring 400.000 danskere har haft symptomer på angst inden for det seneste år. De mest almindelige former er:
- Generaliseret angst med en konstant følelse af uro, frygt og bekymring
- Social angst
- Helbredsangst
Sådan ser metakognitiv terapi på angst
Man bekymrer sig ikke, fordi man har angst. Man udvikler angst, fordi man bekymrer sig for meget og derved mister kontrollen.
Mange med angst kan genkende følelsen af, at tankerne har taget over. Angsten vokser i takt med den tid, man bruger på at spekulere, rationalisere, planlægge eller undgå bestemte mennesker og situationer. Den strategi er forståelig, men den er ofte netop det, der skaber og vedligeholder angsten.
Læs også om
Klar til at komme i gang?
Skriv eller ring, så finder vi en tid, der passer dig. Du behøver ikke forklare det hele på forhånd.