Fysioterapi med fokus, Alice Heilesen

Fysioterapi

Fordøjelse

Forstoppelse, luft i maven, diarré eller mavesmerter påvirker mere end maven. Det kan slide på overskuddet og mærkes andre steder i kroppen.

Maven og resten af kroppen

Min erfaring er, at problemer med fordøjelsen kan hænge sammen med andre gener, fx i lænd, hofte og lyske. Har du også problemer med maven, tager undersøgelse og behandling derfor ofte udgangspunkt i fordøjelsessystemet.

Tarmen har tæt forbindelse til nervesystemet og immunforsvaret, og mange oplever, at en roligere mave giver mere overskud både fysisk og mentalt.

Sådan foregår behandlingen

Behandlingen er først og fremmest en dyb manuel behandling, som er baseret på osteopatiske teknikker.

Vi taler også om din kost, om du har mistanke om intolerance over for bestemte fødevarer, og om kosttilskud.

Sådan foregår et forløb

  1. Samtale

    Vi starter med en uddybende samtale om dine gener, din hverdag og det, du gerne vil kunne igen.

  2. Undersøgelse

    En grundig fysisk undersøgelse, hvor jeg ser på kroppen som en helhed og ikke kun på det sted, det gør ondt.

  3. Fælles plan

    Sammen lægger vi en plan for din behandling med afsæt i dine problemer og behov.

  4. Behandling og øvelser

    Mindst 45 minutter pr. behandling og øvelser, du kan lave derhjemme, med et øvelsesark med instruktioner.

  • Ryg og bækken

    Lændesmerter, stivhed og smerter i bækkenet. Vi finder årsagen, så du kan komme tilbage til hverdagen.

  • Skulder og nakke

    Spændte skuldre, stiv nakke og trætte arme. Ofte hænger det sammen med hovedpine.

  • Hovedpine

    Hovedpine, der starter i nakken, kæben eller skuldrene. Vi finder mønstret sammen.

  • Fertilitetsbehandling

    Manuel behandling omkring underlivet efter Mercier-metoden, også sideløbende med anden behandling.

  • Graviditetsmassage

    En rolig pause på en briks med plads til maven, så du kan ligge på maven igen.

Klar til at komme i gang?

Skriv eller ring, så finder vi en tid, der passer dig. Du behøver ikke forklare det hele på forhånd.